Sommerhus til salg – sort træhus med vild have, Nøddevej 9, Vejby Strand, Nordsjælland

Nøddevej 9 · Vejby Strand · Til salg

Nogle huse køber man
Andre får man lov til at overtage

Nøddevej 9 · Vejby Strand

Huset ligger, hvor vejen holder op med at have travlt. Morgenen begynder i orangeriet. Atten smukke kvadratmeter, hvor dagen inviterer sig selv indenfor. Kaffen drikkes langsommere her. Selv regnvejr bliver til noget, man glæder sig til.

Orangeri indefra med morgenlys – sommerhus til salg Vejby Strand Nordsjælland

I tolv år har dette lille sted været vores fristed

Her har vi drukket morgenkaffe i bare tæer
Lyttet til regn mod orangeriets glas.
Plukket de første roser
Set rådyr passere gennem haven
Grillet lidt for sent
Tændt brændeovnen lidt for tidligt

Sort træhus med orangeri set fra den vilde have – sommerhus til salg Nøddevej 9 Vejby Strand

Det har aldrig bare været et sommerhus
Det har været et sted, hvor skuldrene fandt ned
Hvor mening, essens og eksistentiel lykke ramte lige dér – i maven, i hjertekuglen, i livet

Plads til stilhed
Til grin
Til mennesker, man holder af.
Til de øjeblikke, man først forstår værdien af, når de er blevet til minder.

Havet ved Vejby Strand, Den Danske Riviera – 900 meter fra Nøddevej 9

I find my sanity close to shore

Nu er tiden kommet til, at nogen andre skal skrive de næste kapitler

Måske er det dig

Overdækket gårdhave på 48 m² med langbord – sommerhus til salg Vejby Strand
Terrasse med blomstrende roser langs det sorte træhus – Nøddevej 9 til salg
Lys opholdsstue med brændeovn og grøn veloursofa – sommerhus til salg Nordsjælland
Mintgrønt retrokøkken i åben forbindelse med stuen – sommerhus til salg Vejby Strand
Vild blomstrende have med sti – sommerhus til salg Nøddevej 9, Vejby Strand
Soveværelse med blomstret sengetøj og haveudsigt – sommerhus til salg Nordsjælland
Helårsisoleret anneks på 10 m² med dobbeltseng – sommerhus til salg Vejby Strand
Orangeri med åben dør til den vilde have – Nøddevej 9 til salg, Vejby Strand

Nøddevej 9 · 3210 Vejby

Huset, helt enkelt

Hovedhuset er 55 m² – to værelser, badeværelse og en lys opholdsstue i åben forbindelse med køkkenet, med udgang til den delvist overdækkede terrasse. Dertil et helårsisoleret anneks på 10 m², et orangeri på 18 m², hvor regnvejrsdage bliver noget, man glæder sig til, og 48 m² overdækket uderum, hvor sæsonen strækker sig langt ud over sommeren. Huset er opført i 1966 og siden renoveret nænsomt og løbende, med respekt for det, det var fra begyndelsen. Havet ligger 900 meter mod nord, med Heatherhill og Tisvilde som nærmeste naboer.

2.650.000

Kom og mærk dette skønne fristed - mærk et sted, hvor livet får lov til at gå lidt langsommere.

Ring til Rasmus Oehlenschlæger

Nybolig Rågeleje